Læseleg

I vuggestuen har vi læseleg tre gange om ugen, i tidsrummet kl. 9.30 - 10.00. Det er de ældste børn på stuen der deltager.

Læseleg er udviklet og baseret på dialogisk læsning. Grundelementerne i dialogisk læsning er:

  • at læse billebøger sammen i grupper på 2-4 børn 
  • at alle bøger læses mindste tre gange
  • at oplæser og børn taler sammen om det læste

Læseleg handler om glæden ved ord og det fællesskab der udspringer af dem. Målet med læsegruppen er, at barnet får et større og mere nuanceret sprog, at barnet bliver styrket i deres kommunikative kompetencer hvilket igen giver lettere adgang til dannelse af relationer.

I læseleg er den dialogiske læsning suppleret med kreative aktiviteter, som udspringer fra de læste bøger og fra hvad, der fanger børnenes interesser, at børnene har læst og været i dialog omkring bogen først, gør det nemmere for dem at bidrage kommunikativt omkring legen. Til hver bog er der valgt "gode ord" som er gode at arbejde med. Ord som betydningsmæssigt kan konkretiseres, visualiseres og/eller kropsliggøres/dramatiseres.